Astrid er nybagt mor og glad for at være tilbage på arbejde bare tre måneder efter fødslen

IMG 8545

Astrid Friborg Molbech er lige vendt tilbage til arbejdet efter kun tre måneders barsel med sin nyfødte søn. En ordning der kun er mulig, fordi hun er blevet en del af en fleksibel arbejdsplads, der prioriterer medarbejdernes egne initiativer og sætter balancen mellem karriere og familie på dagsordenen.

Samtalen med Astrid Friborg Molbech foregår over TEAMS, for i dag hun sidder på hjemmekontoret og arbejder. Det gør hun fast tre gange om ugen – for selvom hun arbejder fuldtid i en stor og travl afdeling for vandforsyning i NIRAS, så er der også plads til at være helt nybagt mor.

”Holdningen har hele tiden været, at vi finder en løsning,” fortæller Astrid indledende og smiler. Hendes chef har nemlig fra starten været imødekommende og støttende i forhold til at finde den bedste løsning for dem alle efter Astrids barsel.

Fleksibilitet er kodeordet

Spørger man Astrid, hvordan opskriften på en vellykket vej tilbage til arbejde med en søn på bare tre måneder ser ud, så er der ingen tvivl om, at fleksibilitet er kodeordet:

 ”Den store fleksibilitet betyder, at jeg kan arbejde og holde fri, når det passer mig og mit familieliv bedst,” forklarer hun.

"Den store fleksibilitet betyder, at jeg kan arbejde og holde fri, når det passer mig og mit familieliv bedst"

Astrid Friborg Molbech

Helt konkret betyder det, at Astrid i udgangspunktet arbejder hjemmefra cirka tre gange om ugen og møder på kontoret de resterende to arbejdsdage. I øvrigt er der rig mulighed for at arbejde i ydertimerne og planlægge arbejdsopgaverne udenfor det sædvanlige arbejdstidsrum 8-16.

”Jeg skal selvfølgelig fortsat deltage, når der er vigtige møder,” understreger hun og fortsætter, ”men det synes jeg fint, jeg kan planlægge mig ud af, sådan som det er lige nu.”

Den vigtigste årsag til, at Astrid har valgt at vende hurtigt tilbage til arbejdet, handler ifølge hende selv om stor arbejdsglæde:

”Jeg synes jo mit arbejde er vildt spændende og givende, og med så fleksible arbejdstider kan mit arbejdsliv og familieliv fint forenes,” forklarer hun.

Familieliv og arbejde

Det er kun muligt for Astrid at vende så tidligt tilbage til arbejdet, fordi hendes mand ønsker at tage en stor del af barslen. Derfor er der også nogle kedelige praktikaliteter bag beslutningen, der skulle være meningsfuld for familien både økonomisk og praktisk.

”Jeg var på barsel i de første tre måneder, og så tager min mand et halvt års barsel nu. Så det er jo en vigtig del af, at det her er muligt,” siger hun med et smil.

I baggrunden beklager hendes nyfødte søn sig kortvarigt, men det forstyrrer ikke umiddelbart Astrid. Det er helt tydeligt, at der er ro og tryghed i, at faderen bag den lukkede dør kan tage sig af sønnens gråd.

Til daglig arbejder Astrid med anlægsprojekter og opgaverne favner bredt:

”Jeg har lavet alt fra omlægning af ledningsnet til optimering af regnvandsopsamling,” forklarer hun. Men arbejdsopgaverne byder også på kodning, afløbsopgaver, koordineringsopgaver og meget mere.

Nye hverdags-løsninger

”Barslen er virkelig en hyggelig tid, og jeg synes stadigvæk, jeg kan være en del af det, når jeg arbejder så meget hjemmefra,” forklarer Astrid og fortsætter:

”Jeg håber min historie kan være med til at rykke lidt ved folks forståelse af, hvordan man kan arbejde og være mor på samme tid.”

”Jeg håber min historie kan være med til at rykke lidt ved folks forståelse af, hvordan man kan arbejde og være mor på samme tid”

Astrid Friborg Molbech

Flere af Astrids veninder har nemlig set med lange øjne efter hendes løsning og misunder hende, at hendes arbejdsplads er så fleksibel og imødekommende overfor nytænkende løsninger.

”Jeg er selv med til at forme mit arbejdsliv, og det betyder at hverdagen kører helt smooth, selvom jeg arbejder og har et meget lille barn derhjemme. Den mulighed er desværre ikke alle forundt endnu,” siger Astrid.

Balance

Det er tydeligt, at balance er et andet vigtigt kodeord for Astrid. Det handler ikke kun om balancen mellem familien og karrieren, men også om at finde balance i arbejdsopgaverne:

”Det bedste ved mit arbejde er, at der er balance i mine opgaver. Jeg arbejder både med meget udfordrende opgaver, og opgaver der er helt vante og trygge for mig,” forklarer hun og fortsætter:

”Jeg vil gerne lære noget nyt, men det er også vigtigt at få lov til at gøre det, jeg ved at jeg er dygtig til. Den balance skaber en god dynamik i mit arbejdsliv og jeg er glad for, at det er sådan.”

Efter barslen er Astrid vendt tilbage til nogle kendte opgaver og arbejder i dag videre på projekter, som hun har været en del af siden sin ansættelses begyndelse. Det giver både en tryghed og en ro i hverdagen – også selvom det er nogle store projekter for prominente aktører i branchen.

Vil du vide mere?

Astrid Friborg Molbech

Astrid Friborg Molbech

Konsulent

Allerød, Denmark

+45 4299 0326

Se også: