Projekt
Den absolut sidste rest af Amagerforbrænding, nemlig den 150 meter høje skorsten, blev lagt ned den 31. oktober 2021. Tilbage er 2.500 tons beton, som genanvendes i nye byggerier i Københavns hovedstad.
En søndag morgen forsvandt det sidste synlige bevis på den tidligere Amagerforbrænding, da det gamle energianlægs 150 meter høje skorsten blev nedlagt ved en kontrolleret sprængning, der var forberedt i månedsvis og koordineret med både politi og myndigheder.
Det krævede omfattende forberedelser og beregninger for at sikre, at skorstenen faldt i den rigtige retning.
Ifølge ekspertisechef Solvejg Qvist fra NIRAS var det særlige ved opgaven den korte afstand til nabobygninger, hvorfor skorstenen skulle knækkes i flere dele. Derudover var det kun anden gang i Danmark, at man sprængte så høj en skorsten.
NIRAS’ opgave som teknisk rådgiver på sprængningen omfattede bl.a. forundersøgelser, myndig-hedsarbejde, projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale til hovedentreprise samt byggeledelse og tilsyn under udførelsen.
De 2.500 ton beton fra skorstenen kommer nu til at leve videre i byggerier i hovedstadsområdet.
Se droneoptagelserne af den succesfulde sprængning af en skorsten på 150 meter fra den tidligere Amagerforbrænding. Foto: ARC
Se simulering af skorstenens kollaps, som NIRAS udarbejdede i projektets indledende fase som grundlag for beslutning om, hvordan skorstenen skulle sprænges.
Til venstre ser man den indledende simulering, hvor skorstenen sprænges i terrænniveau og to sekunder senere i 75 m højde.
Til højre ser man videooptagelse af den faktiske sprængning, hvor skorstenen sprænges 3,5 m under terræn og tre sekunder senere i 90 m højde.
Den dynamiske simulering af kollapset er udført med LS Dyna - et Finite Element-program med eksplicit kode, hvor simuleringen skabes på grundlag af input af geometri, materialeegenskaber og laster mv.
NIRAS anvender typisk LS Dyna til simulering af eksplosionshændelser og i har i flere tilfælde simuleret kollapsmekanismer ifm. nedrivning. Programmet anvendes bl.a. også i bilindustrien til crash-simuleringer.
Selve nedrivningen af forbrændingsanlægget begyndte i sommeren 2018, hvor NIRAS i udførelsesfasen bistod ARC’s byggeledelse med projektopfølgning, tilsyn og arbejdsmiljøkoordinering. Forud for selve nedrivningen hjalp NIRAS ARC med forundersøgelser og udbud af det samlede nedrivningsprojekt i EU-licitation.
I forbindelse med nedrivningen var der fra NIRAS’ side involveret ingeniører med speciale i nedrivning, hvor de ingeniørmæssige kompetencer havde en spændvidde fra viden om konstruktioner til planlægning og styring af nedrivningen; herunder geoteknik-, jordforurenings-, forsynings- og anlægsviden.
Ligeledes var der brug for NIRAS-kompetencer om vandrensning, håndtering og oprensning af forurenet jord og ledninger i jorden.
Gennem hele forløbet var NIRAS’ arbejdsmiljøkoordinatorer med til at sikre arbejdsmiljøet, og NIRAS’ miljøspecialister sørgede for, at miljømæssige påvirkninger som støv, støj og byggeaffald blev håndteret forsvarligt.
Amagerforbrændingen fra 1970, bestående af bl.a. Skorsten, Aflæssehal, Turbinebygning, Silobygning, Ovnbygning og Administrationsbygning er i perioden fra 2018 til 2021 nedrevet. Bygningerne var i overordnede træk udført som in-situ-støbte betonkonstruktioner og udfordret af omfattende brug af tungmetaller i malinger, PCB i fugemasser samt asbest og kulbrinter på fundamenter.
Der har fra ARC´s side i forbindelse med både projektering og udførelse været fokus på at nyttiggøre bygningsmaterialer, genbrug af maskiner og produktionsudstyr samt at nyttiggøre beton og stål.
Der er således håndteret godt og vel 90.000 tons nedrevne bygningsmaterialer med en fordeling af affald til genanvendelse og anden nyttiggørelse på hele 94%.
