Projekt
Når firben kommer i vejen for anlæg af nye veje
Inden for de seneste år har Vejdirektoratet håndteret de beskyttede markfirben på flere store anlægsprojekter. Erfaringerne fra udvalgte projekter bruger direktoratet nu andre steder for at sikre firbenene, når vejprojekter påvirker deres levesteder.
29. oktober, 2021
- SDG: #15
- Sektor: Miljø
- Lande: Danmark
- Klient: Vejdirektoratet
Flere af vejdirektoratets projekter har på en eller anden måde medført ændringer i levestederne for de artsbeskyttede markfirben. Fordi Markfirben er omfattet af habitatdirektivets særlige artsbeskyttelse, en såkaldt bilag IV-art, skal bygherren beskytte markfirbenene både før, under og efter anlæg af nye veje.
NIRAS har i rapporten ”Erstatningsbiotoper til markfirben” opsummeret gode og mindre gode erfaringer fra arbejdet med udgangspunkt i to konkrete vejprojekter på Sjælland. Erfaringerne bruges nu i nye projekter, hvor man skal beskytte markfirben fx i forbindelse med vejbyggeri og byudvikling.
Rapportens to eksempler stammer fra Sjælland, hvor man indfangede markfirben på det oprindelige levested, passede dem i fangenskab og herefter satte dem ud på nye levesteder i nærheden. Rapporten viser, at en bestand af markfirben kan overleve en anlægsfase, hvor de fleste eksisterende levesteder fjernes. Den langsigtede overlevelse af bestanden kræver, at der etableres og plejes nye velegnede levesteder langs den nye vej. Forudsætningen for succes er imidlertid en omfattende, vedholdende og langsigtet indsats.
”Indsatsen skal sættes i gang i god tid inden, at anlægsarbejdet påvirker det eksisterende levested. Derudover skal man løbende undersøge, om de udførte tiltag fungerer i tilstrækkeligt omfang. Erfaringerne har vist, at det er vanskeligt og kostbart at sikre den vedvarende økologiske funktion for markfirben. Omvendt har det også vist sig, at det er muligt, hvis afværgeforanstaltninger planlægges og kontrolleres tilstrækkeligt. Om tiltagene virker på lang sigt, afhænger også af den fortsatte pleje og opfølgning.”, fortæller Martin Hesselsøe, markedschef for natur i NIRAS´ miljøafdeling.
Firbenene blev ikke boende ved motorvejen syd om Regstrup
Rapporten beskriver, hvordan man ved motorvejen syd om Regstrup, inden anlægsarbejdet gik i gang, indfangede fire voksne og 17 nyklækkede markfirben på de oprindelige levesteder. De blev opbevaret i fangenskab vinteren over og sat ud på erstatningsbiotopen året efter i juni.
Efterfølgende viste undersøgelser, at denne indsats ikke var tilstrækkelig. Der var flere forklaringer på manglende succes. Dels var antallet af flyttede dyr for lavt. Derudover var der anlægsarbejde meget tæt på erstatningsbiotopen, som skabte midlertidige, attraktive levesteder, der kan have tiltrukket de udsatte dyr. Endvidere lå erstatningsbiotopen til markfirben på uegnet næringsrig jord, hvorfor arealet hurtigt blev tilgroet. Endelig lå det nye levested ikke i tilknytning til spredningskorridorer, der sikre muligheder for genkolonisering og spredning af arten.
Succeshistorien fra den ny Fjordforbindelsen ved Frederikssund (Tørslev Hage)
Ved Tørslev Hage gik det heldigvis bedre. Her blev der indsamlet dyr fra de oprindelige levesteder over en periode på tre år, inden anlægsarbejdet gik i gang. Dyrene blev udsat i fire forskellige delområder med erstatningsbiotoper. Det samlede antal af udsatte markfirben var over 300 (heraf 72 flyttede æg).
To år efter flytningen af de sidste dyr er der stadig markfirben på tre ud af de fire delområder med erstatningsbiotoper på Tørslev Hage. En vigtig faktor i denne succes er, at antallet af flyttede dyr og æg har været meget stort.
Den fortsatte eksistens af markfirben på Tørslev Hage afhænger dog af, at der fremadrettet foretages den korrekte pleje af de etablerede erstatningsbiotoper. Derudover er det helt afgørende, at der sikres tilstrækkelig pleje af nye levesteder for markfirben i området. Angående plejen af erstatningsbiotoperne skal det fremover sikres, at det afklippede materiale fjernes, og at den årlige pleje udføres i perioder, hvor markfirben ikke er aktive.
Totalrådgivning vedr. biodiversitet
NIRAS’ eksperter rådgiver også om generel bevarelse og forbedring af biodiversiteten både på nye og eksisterende naturlokaliteter. Fx udfører eksperterne efterbehandlingsplaner for tidligere råstofgrave og plejeplaner for fredninger.
NIRAS tilbyder også drifts- og plejeplaner der kan løfte natur og biodiversitet for grønne områder og regnvandsbassiner i erhvervs- og boligområder. Landskabsarkitekterne kan bidrage med design og æstetik, så biodiversitet og byggeri kan forenes på en positiv måde.
NIRAS tager altid udgangspunkt de arter og naturtyper, der i forvejen findes i området. Et andet fokus kan være at kombinere hensyn til biodiversitet med rekreative og tekniske funktioner (fx klimatilpasning ved tilbageholdelse af regnvand). Vores rådgivning kan også foregribe og forhindre de udfordringer, der kan opstå, når man inviterer natur og beskyttede arter ind i de grønne områder.
Du kan læse mere om, hvordan vi rådgiver i biodiversitet her.
Biodiversitet og natur kan integreres i et hvert bygge- og anlægsprojekt. Små skridt i den retning, som EU Biodiversitetsstrategi 2030 peger på.
Martin Hesselsøe, Markedschef for Natur
Tænk biodiversitet ind i bygge- og anlægsprojekter
NIRAS’ erfaringer kan nu bruges i nye projekter, hvor der skal skabes nye levesteder til markfirben. På baggrund af de dårlige erfaringer fra motorvej syd om Regstrup, har Vejdirektoratet i 2021 finansieret etablering af nye levesteder for markfirben ved Lynghøjsøerne i Roskilde Kommune. Naturstyrelsen og Roskilde Kommune har stillet arealer til rådighed, hvor markfirben i fremtiden forventes at trives. NIRAS har planlagt og projekteret de nye levesteder.
I NIRAS findes flere førende eksperter, der kender de særligt beskyttede bilag IV arter. De kan vurdere påvirkninger og planlægge afværgeforanstaltninger for de beskyttede arter på land og i vand (fx padder, krybdyr, flagermus, hasselmus, birkemus, marsvin mm).
Dokumenterede hensyn til de beskyttede arter er en forudsætning for bygge- og anlægsarbejde i de områder, hvor arterne kan findes.
Projekter i alle størrelser kan i det små bidrage til at opfylde internationale målsætninger (fx FN’s verdensmål, Biodiversitetskonventionen og EU´s biodiversitets strategi).
Samtidig kan hensyn til biodiversitet skabe merværdi og større trivsel for brugerne og besøgende. Ofte kan små, billige eller endda besparende tiltag skabe en forskel.
”Det handler om at give naturen plads, i stedet for at bekæmpe og fortrænge den.”, afslutter Martin Hesselsøe.
Habitatdirektivets artsbeskyttelse
EU's Habitatdirektiv beskytter en række dyre- og plantearter, som kaldes Bilag IV-arter. Beskyttelsen betyder blandt andet, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges.
Habitatdirektivets artsbeskyttelse er indført i dansk lovgivning, blandt andet via Habitatbekendtgørelsen og bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. Flere af de særligt beskyttede arter er vidt udbredte i Danmark. Det gælder fx markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø samt flagermus, hvor alle danske arter er omfattet af denne beskyttelse.
